Tæpperegionerne angiver, hvor et tæppe stammer fra. Man taler også om de oprindelige tæppelande, som er Afghanistan, Turkmenistan, Iran, Kaukasusområdet, Tyrkiet, Indien og Pakistan, altså områder i Nærorienten og Centralasien. Men også Kina, Nepal og Tibet har en både autentisk og forfinet tæppetradition. Selv under mere hjemlige himmelstrøg finder vi også gamle, fine tæppetraditioner i Skandinavien og Europa. Det gælder f.eks. de svenske kludetæpper, polske og franske gobeliner og ungarske kelim tæpper. Overalt lever tæppetraditionerne videre og i dag fremstilles der overalt fine tæpper af dygtige kunstnere.

Nomadetæpperne kan ikke altid stedfæstes til et bestemt land, da stammerne og stammesammenslutningerne altid har vandret og stadig gør det. Så et Sashavan-tæppe kan lige såvel være fremstillet i Azerbaijan i Kaukasus som i det nordvestlige Iran, mens et Beloutch-tæppe kan stamme fra det østlige Iran, Vestpakistan, Afghanistan eller Turkmenistan. Derfor bruger vi også betegnelsen tæpperegioner. Persiske tæpper er et velkendt begreb, som stadig bruges, skønt landet nu hedder Iran. Men nogle begreber har det med at holde ved. Det er lige som i theens verden, hvor en the fra Sri Lanka stadig hedder Ceylon-the og en the fra Taiwan stadig går under betegnelsen Formosa. Og den slags ting synes jeg gerne vi må holde fast i.

Regionerne 01
Regionerne 02
Regionerne 03

Nord Afrika

De nordafrikanske tæpper tæller bl.a. håndknyttede berber-tæpper fra Marokko, Tunesien og Algeriet samt kelimtæpper og håndknyttede tæpper fra Ægypten.

Afghanistan

Tæpperne kan groft inddeles i de turkmenske, afghanske og Beloutsch tæpper, og alle er kendt for de røde tæpper.

Tyrkiske tæpper

De tyrkiske tæpper stammer fra den gamle anatolske region. Her går tæppetraditionen tilbage til det 12. århundrede. Gamle anatolske tæpper havde oftest geometriske mønstre, men i dag bruges der også mere forfinede og omfattende blomstermotiver.

Turkmenske tæpper

De turkmenske tæpper stammer fra et stort område der strækker sig fra Det kaspiske Hav til iran, over Afghanistan og til Tibet. Typisk er der tale om nomadetæpper og den røde farve er fremherskende. Her finder vi bl.a. Bokhara- og Beloutch-tæpperne, ofte med ottekantede geometriske figurer.

Kaukasiske tæpper

De kaukasiske tæpper stammer fra bjergene mellem Sortehavet og Det kaspiske Hav. Gennem tiderne har området været beboet af turkmenere, tyrkere, persere og armeniere. Trods folkeslagenes mangfoldighed har de kaukasiske tæpper klare fællestræk, bl.a. den tyrkiske ghiordes-knude og det, at tæpperne normalt knyttes på uld i stedet for bomuld. Ofte rustikke, kantede geometriske mønstre og motiver.

Iranske tæpper

De iranske eller persiske tæpper er den største gruppe. I gamle dage var persiske tæpper smallere end i dag bl.a. pga. nomadevævenes bredde. Blomster og slyngbåndsmotiver er fremherskende i tæpperne, men også motiver såsom lamper, dyr og fugle findes ofte, ligesom Herati-mønstret med en diamantform i midten omgivet af krøllede blade er yndet i mange iranske distrikter.

Centralasiatiske tæpper

De centralasiatiske tæpper omfatter tæpper fra bl.a. Indien, Kashmir, Pakistan, Nepal og Tibet. I nogle af tæpperne gengives traditionelle persiske mønstre og motiver, mens f.eks. Kina og Tibet også har helt egne mønstre og motiver med rod i gamle silkemotiver helt tilbage fra 900-tallet.

Europæiske tæpper

Også Europa har en gammel tæppetradition, som holdes i hævd den dag i dag. I Skandinavien handler det bl.a. om kludetæpper og ryatæpper fra Sverige og Finland – traditioner, som går helt tilbage til middelalderen. I Danmark er det designere og vævere, der i dag fremstiller unikke kunsttæpper. Og endelig finder vi den ældgamle europæiske gobelinvævnings-tradition samt kelimtæpper fra Ungarn og Rumænien med stiliserede blomster, blade og geometriske mønstre.