| - a | + A |


Vi vurderer og handler med gamle og antikke ægte orientalske tæpper.
Den ældste specialforretning i København med ægte orientalske tæpper fra oprindelseslandene.



Åbningstider:
tir-fre: 12:30-17:30
lør: 10:00-14:00

Tlf: 35 38 78 19
Mobil: 29 44 35 08
e-mail
Orientalske tæpper - Vask



Kunderne bliver altid glædeligt overraskede når de ser tæpperne efter en vask, idet farverne stråler og ulden er blevet mere levende. Det er klogt at vaske sine tæpper, ligesom man vasker sine uldting engang i mellem. Vask af tæpper er mere nødvendigt end folk almindeligvis tror. Tæpperne bliver snavsede i brugen ligesom alt andet der bruges i det daglige.
Vask er vigtigt. Tekst: Jan Andersen.
Tæpper skal holdes rene, ikke bare fordi man får mere glæde af farverne i tæppet, men også fordi der så ikke kommer møl i dem. Fint snavs i bunden af tæppet vil slide på knuderne, hvor de er knyttet fast i grundvævet og efterhånden ødelægge knuderne, som løsner sig.

Inden vask skal man sikre sig, at kanter og ender er i orden, så de ikke går i opløsning, når de kommer ned i vandet.

Vask skal også overlades til professionelle, hvis man ikke præcist véd, hvordan man gør. Men det er faktisk ikke så svært at vaske ægte tæpper, hvis man er helt sikker på, at tæppets farver er stabile og ikke ”bløder”.

Ustabile farver er ikke til ”hjemmevask” og i de tilfælde kan det være nødvendigt med en kemisk rensning, selvom det bestemt ikke er anbefalelsesværdigt, fordi kemikalierne udtørrer ulden.

Ægte tæpper bør vaskes med vand og en god mild sæbe, gerne med et indhold af lanolin, fordi det bevarer uldens smidighed. Man kan tjekke om et tæppes farver er stabile ved at tage en bomuldsklud som er hårdt opvredet i koldt eller lunkent vand og gnide kluden mod tæppet. Hvis der kommer farveafsmitning på kluden skal man undlade at vaske selv.

Har man mod på selv at vaske et ægte tæppe, så rådfør dig med én som kender teknikken, før du selv går i gang. Pas på: forkert vask kan omgående ødelægge et ægte tæppe. F.eks. må man aldrig bruge varmt vand, men kun koldt eller lunkent.

Tæpper, der er knyttet på uld-kæde, har også en tendes til at ”arbejde” i modsætning til tæpper på bomuld. Derfor skal vaskede tæpper ofte strækkes for at undgå ”buler”.