Hos Zeichner & Wiinstedt skal et tæppe opfylde nogle grundlæggende kriterier for at finde plads i forretningen: Tæppet skal være håndfremstillet i modsætning til moderne maskinel masseproduktion. Det skal være fremstillet af de oprindelige naturmaterialer
De ægte tæpper deles op i to hovedgrupper:
Håndvævede tæpper – fladvævede og ofte relativt smalle tæpper pga. vævenes bredde. Håndknyttede tæpper – tæpper med luv, som er knyttet med knuder på et "gitter" af kæde- og skudgarner
Dernæst deles tæpperne op i fire typer:
Nomadetæpper – ofte abstrakte motiver vævet eller knyttet i rustikke mønstre, som kan besidde en helt egenartet skønhed. Tæpperne har som udgangspunkt været fremstillet til eget brug
Landsbytæpper – hjemmefremstillede tæpper med mere rustikke mønstre, der enten er helt særprægede eller efterligner værkstedstæpperne fra byerne. Tæpperne har både været til eget brug og som hjemmeindustri til salg i begrænset omfang
Værkstedstæpper – fremstillet med salg for øje på specialværksteder i byerne, hvor hver enkelt del af fremstillingen varetages af specialister, f.eks. kunstnere, kartontegnere, spindere, farvere, knyttersker og væversker. Tæpperne har større detaljeringsgrad i de ofte forfinede motiver
Paladstæpper – tæpper af stor skønhed fremstillet til fyrsternes paladser ofte på fyrsternes egne tæppeværksteder
Hos Zeichner & Wiinsted formidler vi original tæppekunst af alle typer. I vores optik er et ægte tæppe et kunstværk der, uanset typen, på én gang forener kultur, tradition, identitet og ældgammelt håndværk i et smukt udtryk.
Læg det på gulvet, gå på det, sid på det, stil smukke ting på det, hæng det op på væggen eller i loftet. Omgiv dig med skønhed af varig værdi.
I "Tæpperegionerne" kan du se, hvor de ægte tæpper stammer fra – og i "Galleri" kan du se eksempler på tæppekunst fra de forskellige regioner.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |