Tæppehandleren på Østerbro:
Af Morten Sestoft

Efter 77 næsten sammenhængende år som tæppehandler, trækker Erling Wiinsted sig nu tilbage til sit værksted i butikken på hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden på Østerbro. Forretningen overlader han d.1.april til sit barnebarn, Boris Zeichner, der gennem mange år har hjulpet til.

Karrieren startede hos en gros tæppehandler Braade og Wilhelmsen i Baron Boltens Gård i 1931, da 18-årige Erling skulle i lære som slæbedreng for at få fornemmelsen af arbejde. Om tæpper var en barnedrøm, vil han ikke afsløre, men årene i Boltens Gård gav et godt indblik i tæppehandlerlivet og den gode handels kunst. De bedste tæpper blev solgt til rige svenskere, for, som Wiinstedt siger, ”de forstod sig bedre på kultur,” mens de billige og populære smyrna-tæpper gik som varmt brød blandt københavnerne.
I 1934 blev unge Wiinstedt indkaldt som soldat og overvintrede på kornet- og løjtnantskolen på Kronborg for som kornet at udstationeres i Haderslev, hvor der ikke var plads på kasernen, så han blev indkvarteret med en kammerat i en nærliggende privat villa. Lejen var 35 kroner om måneden, men militæret supplerede generøst med 15 kroner til hver.

Hjemsendt fra cirkus mili i august ’35 gik Wiinstedt fra job til job, som hjemvendte soldater gjorde, blot for at ende på reservedelslageret hos Grue & Co. biler i Hellerup. Det var ikke verdens mest interessante arbejde, så han slog straks til, da hans tidligere chef fra Boltens hev ham væk fra Fordvognsdelene og hen i auktionsfirmaet Herholdt Jensen, som havde specialiseret sig i tæpper.

Her sugede han til sig, så han i ’43 kunne starte sin egen transportgesjæft. Eneste køretøj var en gammel cykel, som bragte ham rundt til folk, der ville sælge ud af deres indbo. Tæpper, antikviteter og hele møblementer blev kørt til auktionshuset, dog ikke det hele på cykel.

Året efter var hjørnelejligheden over vinkyperen i Classensgade ledig. Wiinstedt fik den ikke i første omgang, men den heldige kunne ikke skaffe til indskuddet, så lejligheden blev givet til den næste på listen, og siden har Wiinstedt boet i samme lejlighed. I ’47 åbnede hans første tæppeforretning, ikke i Classengade, men i Dronningens Tværgade, og syv år senere flyttede den til Ny Østergade, og efter endnu syv år til Holbergsgade. I disse år specialiserede Wiinstedt sig i gamle orientalske tæpper, der siden er blevet hans varemærke. Først i 1982 blev vinhandlen nedenunder i Classensgade ledig, og Wiinstedt kunne flytte ind i de nuværende lokaler på Strandboulevarden 9.

Når butikken overtages af barnebarnet, Boris, er det tanken, at den udover fine ældre tæpper skal danne ramme om ugentlige events og foredrag. Og gamle Erling Wiinstedt? Hvem ved mere om tæpper end han? Han fortsætter selvfølgelig i værkstedet og reparerer orientalske tæpper, som han har gjort i et par menneskealdre.